Fra styringsrus til ny faglig ledelse

Bidrag fra
Heidi Graff Mortensen
Stilling: 
Forretningsudviklingschef
Arbejdsplads: 
Professionshøjskolen Metropol

Vi har haft brug for at få mere styr på den offentlige sektor, bedre økonomistyring og viden om, hvordan og om vi skaber værdi for borgere og samfund. Til det formål har vi styrket styringen, og her har vi trukket på metoder i New Public Management (NPM).

Vi er nu blevet opmærksomme på, at vi er kommet langt væk fra de faglige kerneopgaver i styringens rus. Derfor er der nu igen fokus på de faglige dimensioner i ledelsesopgaven. Men tiden er en anden end før NPM.

Faglig ledelse før NPM trak på ideen om, at det var den bedst af ligemænd på den faglige scene, der skulle indtage pladsen som leder for de tidligere kolleger. Idag må vi tale om ny faglig ledelse. Ledere der kan lede med kerneopgaven i centrum og anvende styring og ledelse i en reflekteret cocktail. Lederen skal kunne  lede sin organisation i samspil med mange andre aktører ud fra pejlemærker og rammesætning for god kvalitet. Med tillid til at medarbejderne har den faglige kapacitet, der skal til for i dagligdagen at løse opgaverne med fokus på effekt og forbedringspotentialer.

Ny faglig ledelse er ikke kun for ledere tæt på kerneopgaven. Det er også en opgave for forvaltningschefen, fordi opmærksomheden ikke kun skal være på de styringsmæssige og økonomiske dimensioner men også på værdiskabelse af faglig karakter.