Mindre styring, mere ledelse

Synspunktet er blevet det nye sort i ledelsesdebatten! Men som bekendt er virkeligheden sjældent så sort/hvid. Ved at sætte styring og ledelse op som hinandens modpoler, kreerer vi en falsk modsætning, som i min optik er skadelig for debatten om fremtidens offentlige ledelse.

Ved at stille offentlige ledere og medarbejdere i udsigt, at der bliver mindre styring og mere ledelse, risikerer vi at stikke medarbejderne blår i øjnene og lade de offentlige ledere i stikken. Medarbejderne vil - med rette - forvente, at mål og krav træder i baggrunden. Lederne lades i stikken, for mål og krav findes stadig, men medarbejderne må ikke opleve sig styrede.

Det vil jo også i fremtiden være den offentlige leders opgave at holde budgettet, overholde love og ventetidsgarantier, nå politiske fastlagte mål mv. Et eksempel: Når Regeringen sætter et godt og legitimt mål om halvering af antallet af bæltefikseringer i psykiatrien inden 2020, ja så kræver det sin leder at nå derhen! Vi styrer ved at turde prioritere det som det vigtigste mål (blandt mange andre), ved at sætte delmål, følge op og understøtte med data. Samtidig motiverer og involverer vi, vi hjælper, rydder sten af vejen, guider og anerkender. Fordi god ledelse er god styring, og god styring er god ledelse.

Så ... styring og ledelse er to sider af samme sag. Så lad os sammen udvikle vores forståelse af, hvad den gode styring og ledelse er i fremtidens offentlige sektor, så vi ruster os til også fremover at skulle navigere i de mange ønsker krav og mål.

Og psst... det er jo det vi elsker ved at være offentlige ledere!